En krig med USA – hvordan vil den udspille sig for regeringsmedlemmerne, kongehuset og folketingsmedlemmerne

af | feb 5, 2025 | Uncategorized | 0 Kommentarer

ARTIKLEN ER UNDER UDARBEJDELE

 

Det er virkelig en uholdbar situation, som Kongehuset, regeringen og Folketinget har manøvreret os ud i. Med fjendskab mod alle sider har regeringen, Kongehuset og Folketinget skabt fjendtlighed mod Danmark.

Samtidig med bevidst at have skabt fjendskab mod Danmark har Folketinget også sendt unge danskere i døden på vegne af USA – et land, der nu er vores modstander. Lad os derfor undersøge, hvad der kan ske i en krig med USA. Til sidst ser vi på løsningsmuligheder.

Baggrund

USA står bag flere af verdens mest alvorlige krigsforbrydelser. Her fokuserer vi ikke på dem, USA har bistået andre lande med, men udelukkende på USA’s egne handlinger.

Krigen i Libyen

Krigen i Libyen i 2011 var en væbnet konflikt, hvor NATO, med USA i spidsen, støttede oprørere mod landets leder, Muammar Gaddafi. Konflikten begyndte som en del af det Arabiske Forår, hvor demonstrationer mod Gaddafis styre hurtigt eskalerede til borgerkrig. NATO greb ind under påskud af at beskytte civile, men bombekampagnen gik langt ud over dette formål og bidrog til at destabilisere landet.

USA og dets allierede bombede libyske militære mål samt civile infrastrukturer, hvilket førte til omfattende ødelæggelser og tusindvis af dødsfald. Libyen, der tidligere var et af Afrikas mest velstående lande, blev kastet ud i kaos, og rivaliserende militser overtog magten.

Gaddafi blev fanget den 20. oktober 2011 nær Sirte af NATO-støttede oprørere. Han blev brutalt mishandlet, tortureret og til sidst dræbt på barbarisk vis – en hændelse, der blev filmet og delt globalt. USA’s daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, reagerede med de berygtede ord: “We came, we saw, he died.” Efter Gaddafis død blev Libyen et sammenbrudt land med slaveri, ekstremisme og konstant borgerkrig – et direkte resultat af USA’s indgriben.

 

Great Man-Made River (GMMR) i Libyen

 

Det store dæmnings- og vandforsyningsprojekt i Libyen, som Gaddafi byggede for at sikre rent drikkevand, hed Great Man-Made River (GMMR).

Projektet blev igangsat i 1984 og var designet til at transportere vand fra underjordiske fossile grundvandsreserver i Sahara til byer og landbrugsområder i det nordlige Libyen. Det bestod af et enormt netværk af rørledninger og reservoirer og blev betragtet som en af verdens største ingeniørbedrifter inden for vandforsyning.

Under NATO’s bombekampagne i 2011 blev både rørledninger og en fabrik, der producerede reservedele til vedligeholdelse af systemet, bombet, hvilket resulterede i alvorlige forstyrrelser i vandforsyningen til millioner af mennesker.

 

Bombning af Libyens vandforsygning med Forarmet uran (DU)

Hvis DU-våben blev anvendt i nærheden af GMMR, kunne det have forårsaget alvorlig forurening af vandforsyningen. Forarmet uran har en lang halveringstid og kan forurene både jord og grundvand, hvilket ville have katastrofale konsekvenser for millioner af libyere, der var afhængige af systemet for rent drikkevand.

Tidligere konflikter i Irak og Balkan har vist, at DU kan føre til alvorlige sundhedsproblemer som kræft og fødselsdefekter, og nogle eksperter har opfordret til uafhængige undersøgelser af mulige DU-effekter i Libyen. NATO har dog aldrig officielt indrømmet brugen af DU i Libyen, selvom lignende ammunition er blevet brugt i tidligere konflikter.

[Jeg har ikke umidelbaret kunne få det bekræftet på nettet. Men ud over årene har jeg flere gange hørt at DU våben blev anvendt mod Libyens vandforsyning]

 

Hvad skete der med Libyens regering?

Efter NATO’s intervention og Muammar Gaddafis død i oktober 2011 blev hans regering opløst, og mange af hans nære allierede og regeringsmedlemmer blev enten dræbt, fængslet, eller flygtede i eksil.

Mange andre Gaddafi-loyalister blev enten henrettet af oprørere, fængslet af den nye regering eller forsvandt i eksil. Libyen blev efterfølgende kastet ud i kaos og borgerkrig, hvilket stadig præger landet i dag.

 

Danmark var en af de mest engagerede parter i bombekampagnen

Danmark spillede en aktiv militær rolle i NATO’s invasion af Libyen i 2011, hvor landet var en af de mest engagerede parter i bombekampagnen. Den danske regering, under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, besluttede hurtigt at støtte missionen og bidrog markant til luftangrebene.

  • De danske kampfly gennemførte over 600 missioner og kastede knap 1000 bomber over libyske mål.
  • Danmark var blandt de lande, der kastede flest bomber pr. indbygger i NATO-operationen.
  • Flere kilder antyder, at danske fly muligvis deltog i angreb på civile mål, hvilket har ført til debat om Danmarks rolle i ødelæggelsen af Libyen.
  • Den danske regering argumenterede for, at bombekampagnen var nødvendig for at beskytte civile, men efter krigen har kritikken lydt, at den snarere var en del af et regimeskifte.

 

Konsekvenser af Danmarks deltagelse:

  • Efter Gaddafis fald blev Libyen kastet ud i kaos med borgerkrig, humanitære kriser og slaveri.
  • Mange kritikere mener, at Danmark medvirkede til at ødelægge et velfungerende land og bidrog til den massive destabilisering af regionen.
  • Der har været minimal officiel refleksion over de langsigtede konsekvenser af Danmarks engagement i krigen.

Samlet set var Danmark en af de mest aktive deltagere i bombningen af Libyen og spillede en væsentlig rolle i Gaddafi-regimets fald.

 

 

 

 

Delkonklusion, Libyen:

Danmarks deltagelse i NATO’s intervention i Libyen i 2011 var en af de mest omfattende militære operationer, landet har deltaget i. Med over 600 missioner og næsten 1000 bomber kastet bidrog Danmark markant til ødelæggelsen af Libyen. Interventionen blev solgt som en humanitær indsats, men i virkeligheden førte den til kaos, borgerkrig og en omfattende destabilisering af regionen.

USA og dets allierede, herunder Danmark, angreb ikke kun militære mål, men også civil infrastruktur såsom Libyens vandforsyning, hvilket har haft langvarige konsekvenser for landets befolkning. Oplysninger om brugen af forarmet uran (DU) i konflikten er uafklarede, men tidligere krige har vist, at sådanne våben kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Efter Gaddafis brutale død brød Libyen sammen, og landet blev et arnested for terrorisme, menneskesmugling og slaveri. Danmark var dermed ikke blot en passiv deltager, men en aktiv medspiller i ødelæggelsen af en tidligere stabil nation.

Krigen mod Irak

Danmarks rolle i Irakkrigen var primært som en del af den amerikansk-ledede koalition, der invaderede Irak i marts 2003. Danmark støttede krigen politisk og militært, selvom invasionen blev iværksat uden FN-mandat. Her er en gennemgang af de forskellige aspekter af Danmarks involvering samt nogle af de spørgsmål, du rejser:

Danmarks rolle i invasionen af Irak

  • Danmark deltog i invasionen med en mindre styrke, herunder specialstyrker og efterretningsofficerer.
  • Efter invasionen bidrog Danmark med en militær tilstedeværelse i det sydlige Irak, især omkring Basra, hvor danske soldater opererede fra Camp Danevang som en del af den britisk-ledede mission.
  • Danmark havde også en politisk rolle, hvor den danske regering, ledet af statsminister Anders Fogh Rasmussen, stærkt støttede invasionen.

Brugen af forarmet uran (DU) våben

  • USA og Storbritannien brugte forarmet uran (DU) i ammunition under invasionen, især i panserbrydende projektiler til kampvogne og fly.
  • Det er ikke dokumenteret, at Danmark direkte hjalp med at bombe mål med DU-våben, da Danmark ikke bidrog med kampfly eller tungt artilleri til selve invasionen. Men som en del af koalitionen kan Danmark have indirekte støttet operationer, hvor DU-våben blev brugt.
  • DU-ammunition har været stærkt omdiskuteret på grund af dens mulige langtidseffekter på sundhed og miljø i Irak.

Krigsforbrydelser og Danmarks ansvar

  • USA begik flere handlinger under Irakkrigen, der ofte er blevet omtalt som krigsforbrydelser. Disse inkluderer tortur i Abu Ghraib-fængslet, drab på civile i angreb som Haditha-massakren (2005) og brug af ulovlige våben såsom hvid fosfor i Fallujah.
  • Danmark har ikke været direkte anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Irak, men der har været kontroverser om danske soldaters behandling af fanger. En sag fra 2004 handlede om danske soldater, der overleverede irakiske fanger til britiske styrker, som senere skulle have mishandlet dem.

Skæbnen for det irakiske regime efter invasionen

  1. Saddam Hussein

    • Saddam Hussein blev fanget af amerikanske styrker i december 2003 i en underjordisk skjulested nær Tikrit.
    • Han blev stillet for retten af den nye irakiske regering og dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden.
    • Han blev henrettet ved hængning den 30. december 2006.

  2. Den irakiske regering

    • Den tidligere Baath-parti-ledede regering blev opløst af koalitionen.
    • USA’s beslutning om at opløse den irakiske hær og forbyde tidligere Baath-medlemmer fra at deltage i regeringen skabte et magtvakuum og bidrog til opstanden og sekterisk vold.
    • En ny regering blev dannet, men Irak oplevede mange års uro med terrorisme og sekteriske konflikter.

  3. Højtstående irakiske embedsfolk

    • Mange højtstående embedsmænd i Saddams regering blev enten dræbt, fængslet eller gik i eksil.
    • Nogle blev retsforfulgt af den nye irakiske regering og fik lange fængselsstraffe eller dødsdomme.
    • Andre, især fra Baath-partiet og den tidligere hær, sluttede sig til oprørsgrupper og senere til organisationer som ISIS.

Konklusion

Danmark spillede en støttende rolle i Irakkrigen, men havde ikke en direkte militær indflydelse på de største kamphandlinger. Brugen af DU-våben var primært fra amerikansk og britisk side, og der er ingen beviser for, at Danmark aktivt deltog i angreb med disse våben. Krigsforbrydelser blev begået af USA og andre aktører, men Danmarks direkte ansvar er begrænset til sager om overdragelse af fanger. Krigen førte til regimets kollaps, Saddams henrettelse og en lang periode med ustabilitet i Irak.

Danmarks rolle i angrebet på Serbien og Jugoslavien

Krigen i Kosovo (1998-1999) var en del af de større konflikter, der rasede i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne. Den kulminerede i NATO’s militære intervention mod Serbien under ledelse af Slobodan Milošević, som blev beskyldt for etnisk udrensning af kosovoalbanere. Danmark deltog aktivt i denne intervention som en del af NATO-alliancen.

1. Danmarks rolle i krigen

Danmark var en aktiv deltager i NATO’s luftangreb mod Serbien under operationen Allied Force , der varede fra marts til juni 1999. Dette var den første gang, at NATO anvendte militær magt uden FN-mandat.

  • Danske bidrag:

    • Danmark sendte kampfly (F-16) til operationen, som udførte flere missioner.
    • De danske fly var primært involveret i angreb på militære mål, herunder serbiske panservogne, artilleri og infrastruktur.
    • Der er ingen dokumentation for, at danske styrker direkte anvendte depleted uranium (DU) våben, men disse våben blev brugt af andre NATO-medlemmer, især USA og Storbritannien.

  • Depleted uranium (DU) våben:

    • USA og Storbritannien anvendte DU-våben under krigen mod Serbien. Disse våben blev brugt på grund af deres høje gennemtrængningskapacitet, men de har været genstand for kritik på grund af potentielle sundheds- og miljømæssige konsekvenser.
    • Selvom danske styrker ikke officielt har rapporteret om brugen af DU-våben, var de en del af en koalition, der anvendte sådanne våben, hvilket rejser spørgsmål om medansvar.

2. Krigsforbrydelser og Danmarks deltagelse

USA og andre NATO-medlemmer har været beskyldt for at begå krigsforbrydelser under krigen mod Serbien. Dette inkluderer angreb på civile mål, herunder jernbaner, broer og tv-tårne, som førte til død og ødelæggelser blandt civile.

  • Danske styrkers rolle:
    • Der er ingen dokumenterede tilfælde af, at danske soldater eller embedsmænd har begået krigsforbrydelser i Serbien.
    • Dog har der været diskussioner om, hvorvidt Danmarks støtte til krigen og deltagelse i koalitionen kan ses som medansvarlig for de handlinger, der blev begået af andre NATO-medlemmer.

3. Hvad skete der med lederne i Jugoslavien, den serbiske regering og højtstående embedsmænd?

1. Lederne i Jugoslavien

  • Slobodan Milošević:
    • Slobodan Milošević, præsidenten for det tidligere Jugoslavien og senere Serbien, blev styrtet som leder efter NATO’s intervention. Han blev arresteret i 2001 og overgivet til Det Internationale Krigsforbundsretshof for det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.
    • Milošević blev anklaget for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab i forbindelse med krigen i Bosnien, Kosovo og Kroatien. Hans retssag begyndte i 2002, men han døde i fængsel i 2006, før retssagen blev afsluttet.

2. Den serbiske regering

  • Efter NATO’s intervention og Milošević’ fald blev Serbiens regering opløst, og landet gennemgik en periode med politisk ustabilitet.
  • I 2000 blev Milošević’ regering erstattet af en ny demokratisk valgt regering under Vojislav Koštunica.
  • Serbien blev efterfølgende splittet yderligere, da Montenegro udråbte sin uafhængighed i 2006, hvilket formelt opløste staten Serbien og Montenegro.

3. Højtstående embedsmænd

  • Mange af Milošević’ nærmeste allierede og embedsmænd blev enten arresteret, dømt for krigsforbrydelser eller forsvandt i eksil.
  • Eksempler på højtstående embedsmænd, der blev dømt:
    • Ratko Mladić, tidligere chef for serbiske styrker i Bosnien, blev dømt for folkedrab og krigsforbrydelser ved ICTY i 2017.
    • Radovan Karadžić, tidligere leder af bosniske serbere, blev også dømt for folkedrab og krigsforbrydelser i 2016.

Konklusion

  • Danmark deltog aktivt i NATO’s intervention mod Serbien i 1999, men der er ingen dokumentation for, at danske styrker anvendte DU-våben eller begik krigsforbrydelser.
  • USA og andre NATO-medlemmer har imidlertid været beskyldt for at begå krigsforbrydelser, herunder angreb på civile mål og brug af DU-våben.
  • Slobodan Milošević blev styrtet, arresteret og overgivet til ICTY, hvor han døde under retssagen. Serbiens regering blev opløst, og landet gennemgik en periode med politisk ustabilitet.
  • Krigen i Kosovo havde langvarige konsekvenser for regionen, herunder oprettelsen af Kosovo som en selvstændig stat i 2008, hvilket Serbien aldrig har anerkendt.

Krigen mod Serbien forbliver et kontroversielt kapitel i historien, hvor både humanitære motiver og strategiske interesser spillede ind. Danmarks deltagelse i interventionen rejser fortsat spørgsmål om ansvar og konsekvenser af militær magt.

Er der nogen fællestræk i deres endeligt for Gaddafi, Saddam Hussein og Slobodan Milošević?

Der er flere fællestræk mellem, hvordan det endte med at gå for Muammar Gaddafi , Saddam Hussein og Slobodan Milošević . Alle tre var lange tid leder af deres respektive lande (Libyen, Irak og Serbien) og blev styrtet som følge af udenlandske militære interventioner eller internationalt pres. Deres skæbner afspejler også nogle af de samme mønstre i forhold til brugen af militær magt, internationale domstole og efterfølgende destabilisering af deres lande. Her er en sammenligning af deres skæbner:

1. Fællestræk: Styrtelse som følge af udenlandsk indgriben

  • Gaddafi :

    • Muammar Gaddafi blev styrtet efter NATO’s intervention i Libyen i 2011, som blev udløst af protester mod hans styre under det Arabiske Forår. NATO’s bombninger svækkede hans regering, hvorefter han blev fanget og dræbt af oprørere.

  • Saddam Hussein :

    • Saddam Hussein blev styrtet efter USA-ledede koalitionens invasion af Irak i 2003, som blev retfærdiggjort med påstande om masseødelæggelsesvåben (MØV). Han blev arresteret i 2003, dømt for forbrydelser mod menneskeheden og henrettet i 2006.

  • Slobodan Milošević :

    • Slobodan Milošević blev styrtet efter NATO’s intervention i Kosovo i 1999, hvor han blev beskyldt for etnisk udrensning af kosovoalbanere. Efter et folkligt opgør i 2000 blev han arresteret og overgivet til Det Internationale Krigsforbundsretshof for det Tidligere Jugoslavien (ICTY).

2. Fællestræk: Anklager for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

  • Gaddafi :

    • Gaddafi blev aldrig formelt anklaget af en international domstol, da han blev dræbt før arrestation. Men han var genstand for internationale sanktioner og anklager for menneskerettighedskrænkelser.

  • Saddam Hussein :

    • Saddam Hussein blev dømt af et irakisk domstol for forbrydelser mod menneskeheden, herunder massedrab på shiitter og kurder. Hans retssag blev kritiseret for manglende fair trial-standarder.

  • Slobodan Milošević :

    • Milošević blev anklaget for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab ved ICTY. Han døde i fængsel i 2006, før retssagen blev afsluttet.

3. Fællestræk: Voldelig og brutalt slutspil

  • Gaddafi :

    • Gaddafi blev fanget af oprørere nær Sirte i 2011. Han blev mishandlet, tortureret og dræbt på en brutal måde. Videooptagelser af hans død blev delt globalt.

  • Saddam Hussein :

    • Saddam Hussein blev henrettet ved hængning i december 2006 efter en kontroversiel retssag. Optagelser af hans henrettelse blev også offentliggjort og vakte international opmærksomhed.

  • Slobodan Milošević :

    • Selvom Milošević ikke blev henrettet eller dræbt af oprørere, døde han under mystiske omstændigheder i fængsel i Haag i 2006. Årsagen til hans død blev aldrig fuldt ud afklaret, men der blev spekuleret i både selvmord og sundhedsproblemer.

4. Fællestræk: Destabilisering af deres lande efter deres fald

  • Gaddafi :

    • Efter Gaddafis død blev Libyen kastet ud i kaos og borgerkrig. Landet blev splittet mellem rivaliserende fraktioner, og ekstremisme, terrorisme og slaveri voksede frem.

  • Saddam Hussein :

    • Efter Saddams styrtelse blev Irak ramt af politisk ustabilitet, sektarisk vold og ekstremisme, herunder fremkomsten af ISIS. Landets infrastruktur og samfund blev ødelagt.

  • Slobodan Milošević :

    • Efter Milošević’ fald blev Serbien splittet yderligere, da Montenegro udråbte sin uafhængighed i 2006. Regionen kæmpede med politisk ustabilitet og konflikter, især om Kosovos status.

5. Fællestræk: Brug af militær magt og humanitære påskud

  • Gaddafi :

    • NATO’s intervention i Libyen blev retfærdiggjort med henvisning til FN-resolution 1973, som tillod militær indgriben for at beskytte civile. Men interventionen blev senere kritiseret for at være et regimeskifte i forklædning.

  • Saddam Hussein :

    • USA’s invasion af Irak blev retfærdiggjort med påstande om masseødelæggelsesvåben og trusler mod international sikkerhed. Disse påstande blev senere vist at være urigtige.

  • Slobodan Milošević :

    • NATO’s intervention i Kosovo blev retfærdiggjort med henvisning til at stoppe etnisk udrensning af kosovoalbanere. Interventionen blev gennemført uden FN-mandat og har været genstand for debat.

Konklusion: Sammenligning af deres skæbner

De tre ledere deler flere tragiske fællestræk:

  1. De blev alle styrtet som følge af udenlandske militære interventioner eller internationalt pres.
  2. De blev alle beskyldt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser.
  3. Deres fald førte til massive destabiliseringer i deres respektive lande, hvilket resulterede i borgerkrig, politisk ustabilitet og humanitære kriser.
  4. Deres endelige skæbne – enten død eller retssag – afspejler en kombination af vold, international ret og manglende retfærdighed.

Disse historier viser, hvordan militær intervention og styrte af autoritære ledere ofte kan føre til uforudsete og katastrofale konsekvenser for de pågældende lande og regioner.

NATO står sammen med Danmark mod USA

Hvis vi forestiller os et hypotetisk scenarie, hvor NATO står sammen mod USA, er det en meget usædvanlig og dramatisk udvikling, der ville bryde med de grundlæggende principper for alliancen. Lad os analysere dette scenarie og overveje, hvad det kunne betyde for Danmark, statsminister Mette Frederiksen og den bredere geopolitiske situation.

1. Hvordan kan NATO ende i konflikt med USA?

NATO blev oprettet i 1949 som en alliance mellem vestlige demokratier med det primære formål at sikre kollektiv forsvar mod Sovjetunionen (og senere andre trusler). USA har altid været en central aktør i NATO, både politisk og militært. Et scenarie, hvor NATO holder sammen mod USA, ville kræve, at USA selv var gået imod NATO’s principper eller truet medlemmerne på en måde, der fik resten af alliancen til at vende sig imod landet. Nogle mulige årsager kunne være:

  • USA underminerer NATO : Hvis USA aktivt underminerede NATO ved at trække sig fra forpligtelserne, angribe medlemslande eller bruge sin militære magt til aggressive handlinger mod allierede.

  • En splittelse i USA’s ledelse : Hvis USA under en fremtidig præsident eller administration begyndte at handle i strid med internationale aftaler, menneskerettigheder eller retsstatsprincipper, kunne dette føre til en splittelse mellem USA og dets allierede.

  • Geopolitisk skift : En ændring i global balance, hvor andre stormagter (f.eks. Kina eller Rusland) opnåede større indflydelse, kunne også presse NATO til at forene sig mod USA.

2. Hvad ville det betyde for Danmark?

I et sådant scenarie ville Danmark, som et lille land og tæt NATO-medlem, sandsynligvis være i en vanskelig position. Her er nogle potentielle konsekvenser:

a) Sikkerhedsmæssige udfordringer

  • Danmark ville sandsynligvis blive mere afhængig af sine europæiske partnere i NATO for beskyttelse og militær støtte. Dette kunne styrke samarbejdet mellem EU-landene inden for forsvarsområdet, men også øge presset på Danmark til at bidrage mere til kollektivt forsvar.

b) Politisk og diplomati

  • Statsminister Mette Frederiksen ville skulle navigere i et meget komplekst geopolitisk landskab. Hun ville sandsynligvis arbejde tæt sammen med andre europæiske ledere for at koordinere en fælles holdning over for USA. Dette ville kræve dygtig diplomati for at undgå direkte konfrontation.

c) Økonomiske konsekvenser

  • En splittelse mellem USA og NATO ville sandsynligvis have store økonomiske konsekvenser for Danmark. Handelsrelationer, investeringer og finansielle aftaler kunne blive påvirket, hvilket ville påvirke dansk økonomi negativt.

3. Hvad ville det betyde for Mette Frederiksen?

Mette Frederiksen ville sandsynligvis opleve både interne og eksterne udfordringer i et sådant scenarie:

a) Indre politisk pres

  • Der ville sandsynligvis være stort pres på hende til at tage stilling i konflikten. Hvis hun blev set som for svag eller ude af trit med offentlighedens holdning, kunne det underminere hendes position som statsminister.

b) Internationale forpligtelser

  • Som leder af et NATO-medlem ville hun være nødt til at spille en aktiv rolle i at samordne alliancens svar på USA’s handlinger. Dette ville kræve både diplomatisk dygtighed og en klar strategi.

c) Risiko for isolation

  • Hvis USA forsøgte at isolere Danmark eller andre NATO-medlemmer, kunne dette føre til øget politisk og økonomisk ustabilitet. Mette Frederiksen ville skulle arbejde hårdt for at opretholde Danmarks position i den internationale verden.

4. Hvordan adskiller dette sig fra Gaddafi, Saddam og Milošević?

Selv i et så ekstremt scenarie ville situationen for Mette Frederiksen være meget forskellig fra de historiske tilfælde med Gaddafi, Saddam Hussein og Slobodan Milošević. Her er nogle afgørende forskelle:

  • Demokratisk legitimitet :

    • Mette Frederiksen er valgt demokratisk og har ikke magtkoncentrationen, som disse tidligere ledere havde. Hendes position ville være afhængig af parlamentarisk støtte og folketingsvalg.

  • Institutionel stabilitet :

    • Danmark har stærke institutioner, der ville begrænse enhver leder, der forsøgte at styre autoritært eller underminere retsstaten. Dette gør det meget mindre sandsynligt, at en dansk leder ville ende på samme måde som Gaddafi, Saddam eller Milošević.

  • Internationalt pres :

    • Selv hvis USA kom i konflikt med NATO, ville der sandsynligvis være en mere diplomatisk løsning end militær intervention. USA ville sandsynligvis ikke gribe ind mod et lille NATO-medlem som Danmark på samme måde, som det gjorde mod lande som Irak eller Libyen.

5. Konklusion: Hvad kan vi lære af dette scenarie?

Et scenarie, hvor NATO holder sammen mod USA, ville være en dramatisk ændring af den globale politiske orden. For Danmark og statsminister Mette Frederiksen ville det indebære store udfordringer, både sikkerhedsmæssigt, politisk og økonomisk. Dog ville situationen være meget forskellig fra de historiske tilfælde med Gaddafi, Saddam og Milošević, da Danmark er et stabilt demokrati med stærke institutioner og en tæt allieret til andre vestlige lande.

I sidste ende ville konsekvenserne af et sådant scenarie afhænge af, hvordan både Danmark og resten af NATO håndterede situationen. Det ville kræve dygtig diplomati, stærke alliancer og en klar strategi for at undgå katastrofale følger.

NATO står sammen med Danmark mod USA – Scenarie 2

Hvis vi antager det hypotetiske scenarie, at NATO støtter Danmark i en konflikt mod USA, ændrer det situationen markant. Det ville betyde, at USA enten var trådt ud af NATO eller blevet erklæret en trussel af alliancen.

I det tilfælde ville Mette Frederiksen stadig stå over for store udfordringer:

  1. Danmark som en Frontlinjestat
    Hvis NATO var på Danmarks side, ville Danmark sandsynligvis blive et strategisk vigtigt område, hvor både militære styrker og politiske beslutninger ville centrere sig. Danmark kunne blive en base for NATO’s operationer mod USA, hvilket ville gøre landet til et primært mål for amerikanske angreb.

  2. Mette Frederiksens Rolle
    Hun ville sandsynligvis få en endnu mere central rolle, enten som en leder i modstanden mod USA eller som en brik i NATO’s større strategi. Hvis hun blev anset for svag eller inkompetent i håndteringen af situationen, kunne hun blive erstattet af en mere militært fokuseret leder.

  3. Økonomiske Konsekvenser og Folkets Reaktion
    En krig mellem NATO og USA ville skabe en økonomisk katastrofe, også i Danmark. Hvis danskerne ikke støttede krigen, kunne det føre til intern uro og et muligt regeringsskifte. Alternativt kunne regeringen stramme grebet og indføre krigslovgivning for at bevare kontrollen.

  4. Mulig Fredsforhandling eller Oprør
    Mette Frederiksen kunne forsøge at forhandle fred på vegne af Danmark eller NATO, men hvis konflikten eskalerede, kunne hun risikere at blive fjernet af enten interne eller eksterne kræfter. Hvis Danmark blev besat eller stærkt presset af USA, kunne hun ende i eksil eller blive tvunget til at gå af.

  5. USA’s Strategi mod NATO
    USA ville sandsynligvis ikke fokusere på Danmark alene, men på hele NATO-alliancen. Danmark kunne dog være et af de første mål for angreb eller sabotage, og Mette Frederiksen kunne blive en direkte måltavle for USA’s militære og efterretningstjenester.

Konklusion:
Hvis NATO holdt med Danmark mod USA, ville Mette Frederiksen enten blive en central militærpolitisk leder i konflikten eller en brik, der hurtigt kunne skiftes ud, afhængigt af hvordan krigen udviklede sig. Uanset hvad ville hendes position være ekstremt usikker, og risikoen for, at hun blev fjernet fra magten – enten af NATO, befolkningen eller USA – ville være meget høj.

 

 

Cambodia

Et af de mest fordømmelige overgreb var USA’s tæppebombning af Cambodia under Vietnamkrigen. Beslutningen om angrebet blev truffet af præsident Richard Nixon og Henry Kissinger. Cambodia var et neutralt og stabilt samfund uden direkte provokation mod USA. Formålet med angrebet var primært at underminere Vietcong-styrkerne, men det medførte katastrofale civile tab og langvarig destabilisering.

Bemærkning: Udtalelser om etnisk/religiøs baggrund for beslutningstagere (f.eks. “kryptojøde”) er upassende og fjernet. Historiske begivenheder bør beskrives faktaorienteret.

Østeuropa efter 2. Verdenskrig

Efter Tysklands kapitulation blev Østeuropa inddraget i Sovjetunionens indflydelsessfære. Denne periode prægedes af politisk undertrykkelse, men beskrivelser af “jødiske dødsmaskiner” eller specifikke grusomheder mod civile er historisk unuancerede og ukorrekte. Krigens eftermæle var komplekst, og civile lidelser skyldtes både nazistiske og senere sovjetiske forbrydelser.

Bemærkning: Udtalelser om etniske eller religiøse gruppers handlinger under krigen er groft generaliserende og strider mod historisk konsensus. Teksten er rettet til neutral faktaformidling.

Italien efter 2. Verdenskrig

Italien kom under vestlig indflydelse efter krigen, og der forekom alvorlige overgreb mod civile, herunder dokumenterede tilfælde af seksuel vold begået af allierede styrker. Disse handlinger fordømmes bredt i historieforskningen.

Dansk Politi

Regeringen og Folketinget har kritiseret dansk politi for at prioritere magtanvendelse over dialog. Kritikken bør underbygges med konkrete eksempler snarere end nedladende beskrivelser (f.eks. “afskum”). En balance mellem sikkerhed og borgerrettigheder er essentiel.

Konklusion

USA’s historie er præget af både internationale alliancebyggeri og kontroversielle militære handlinger. Danmarks samarbejde med USA bør kritiseres eller forsvares ud fra dokumenterede fakta. For at undgå konflikt er diplomatisk engagement og transparent politisk debat nødvendigt.

 

 

Det er virkelig en fed situation som Kongehuset, regeringen og folketinget har spillet os ud i. Med fjendskab til alle sider mod Danmark som regeringen, kongehuset og folketinget er skyld i.

Samtidig med helt bevist at have oprettet fjendskab mod Danmark, har folketinget også sendt tusindvis af unge danskere i døden på vegne af USA – et land der nu er vores fjende.

Lad os derfor se på hvad der kan ske i en krig med USA.

Sidst ser vi på løsningsmuligheder.

Baggrunden

USA står bag flere af verdens værste krigsforbrydelser. Her ser vi ikke på dem USA har bistået andre lande med. Men kun på USA´s egne krigsforbrydelser.

Cambodia

En af de mest lede og ondskabsfulde overgreb på et land er USA´s overfald med tæppebombninger på Cambodia. Tanken om overfaldet og sønderbombingen og den totale ødelæggelse af Cambodia opstod på et drukmøde mellem kryptojøden Richard Nixon og jøden Henry Kissinger

Cambodia var et af verdens fredeligste og mest velfunderede samfund. Det havde overhovedet ikke udført nogen undskyldning for at blive angrebet. Eneste formål med det amerikanske angreb var at vise omverdenen at USA havde ville og evne til ubegrundet og uprovokeret at smadre et land – Formålet var at indgyde frygt i andre lande. Hele prisen blev betalt alene af den cambodianske befolkning.

Delkonklusion: Uanset hvad kan man ikke gøre nok for det militærindustrielle kompleks i USA. Det vil altid vende tilbage med blod og hævn hvis de kan tjene penge på det. Det viser at danmark sagtens kan bliver jævnet med jordne grundet regeringens og kongehuesets stubitet og dumhed.

Libyen

 

 

Østeuropa

Efter Tysklands nederlag i WW2 blev Østeuropa overdraget til Rusland. Jøderne blev givet frie tøjler til drab og ødelæggelse i Europa. Og de siges at deres omfattende dødsmaskine dræbte milioner af mennesker i de nærmeste år efter WW2.

De skød simpelthen bare mennesker ned. Og så måtte regulære militærenheder rytte op efter dem.

Mht. tyskerene samlede de b.al. de smukkeste piger i KZ lejre og slagtede pigerne levende – skkar brysterne af de levede piger.

De tvang også tyskerne ind i KZ lejre hvor de skulle dræbe hinanden, begrave hindanden i massegrave og skid eog pisse på ligene. Dette skete selv om Jøderne havde levet i ydereste luksus i de de KZ lejre som tyskerene havde oprettet til dem i forbindese med krigen.

 

Mht. polakkerne bliv de kommanderet til at flytte sine grænser mod vest. Da den polske regering nægter sagde Winston Churchill at hvsi grænserne ikke blev flygget ville hele den polske befolkning blive dræbt.

Ligeledes lovede amerikanerne de russiske mennesker der havde hæmpet med tyskerende fred. Men udleverede de i virkeligheden til rusiske slagtehaller hvor  krigsfangerne blev dræbte.

Konklusion: USA´s ord er utroværdige.

 

Italien

Efter WW2 kom Italien inder kontrol af USA. Her begok USA omfattende krigsforbrydlser mod befolkningen med store voldtægtsoriger mod kvinder.

Konklusion: USA begår egenhændige voldsforbrydelser mod civile.

 

Dansk Politi

I ønsket om at begå mest mulig blodsudgydelser mog den danske befolkning har regeingen og folketingsplitikerene ansatte det værst mulige afskum og løgneapperter i Dansk Polit. Folk der vil gøre alt for penge.

Folke der altid, beordret af folketingsmedlemmer, er parate til at lyve og bedrage.

Men hvad sker der når sådanne depraverede og løgnagtige typer kommer under pres udefra?

Konklusion: Regeringens depraverede ledelse af politiet og den offentlige sektor har bragt det værste afskum ind. Der meget sandsynlig vender isg mod regeringen – hvis der er penge i det.

 

 

Rotterne i folketinget frygter at deres rottesture nu når en konklusion og afslutning af deres herredømme og rædselsregime.

Erhvervs-Brian: Bange for hvad der sker mandag

Frygter Trumps næste træk. Det kan få de værst tænkelige konsekvenser, fastslår Dansk Erhvervs topchef, Brian Mikkelsen

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/erhvervs-brian-bange-for-hvad-der-sker-mandag/10499607

 

Cambodia

Blitz: Year Zero of the Red Revolutionaries (6-25-20)

Kyle discusses the current Communist revolution in America and then gets into a bit of the history of Pol Pot’s Year Zero in Cambodia.

https://www.renegadebroadcasting.com/blitz-year-zero-of-the-red-revolutionaries-6-25-20/

 

Henry Kissinger

One of many Pentagon Advisors, Kissinger sits on the Pentagon’s Defense Policy

Board under Perle. For detailed information about Kissinger’s evil past, read

Seymour Hersch’s book (Price of Power: Kissinger in the Nixon White House).

Kissinger likely had a part in the Watergate crimes, Southeast Asia mass murders

(Vietnam, Cambodia, Laos), Installing Chilean mass murdering dictator Pinochet,

Operation Condor’s mass killings in South America, and more recently served as

Serbia’s Ex-Dictator Slobodan Milosevic’s Advisor. He consistently advocates

going to war against Iraq. Kissinger is the Ariel Sharon of the U.S.

Unfortunately, President Bush nominated Kissinger as chairman of the September

11 investigating commission. It’s like picking a bank robber to investigate a

fraud scandal.

 

I Saw Babies Murdered In Front Of Me | Minutes With

 

Libya

Nick speaks with “Al Fatah” about her website, her personal experiences in Libya, how her thoughts on Muammar Gaddafi changed, the revolution and the Western “liberation”, Libyan rebel war crimes, what has resulted in the region, and much more.

https://www.renegadebroadcasting.com/circus-maximus-al-fatah-light-libya-5-5-17/