AI giver oprørere nye værktøjer, men det er ikke en garanti for succes. Menneskelig faktor, strategi og ekstern støtte spiller stadig en afgørende rolle. Brugen af AI i oprør kan have uforudsete konsekvenser og eskalere konflikter.
AI giver oprørere en hidtil uset række af værktøjer til at organisere, skjule sig, angribe regeringssystemer og manipulere offentlig opinion. Selvom mange af disse teknikker også bruges af regeringer til at slå ned på oprør, skaber AI en ny asymmetrisk krigsføringsform, hvor enkeltpersoner og små grupper kan udfordre magtfulde regimer på en skalerbar og sofistikeret måde.
AI er ikke den første teknologi, der revolutionerer krigsførelse – men det er måske den første, der gør det demokratisk tilgængelig. Dette kræver en global samtale, der ikke kun fokuserer på staters brug af AI, men også på, hvordan den formår magtbalancen mellem folk og magt.
AI’s rolle i oprør vil fortsætte med at vokse, og spørgsmålet er ikke, om AI vil blive brugt i fremtidige opstande, men hvordan og i hvilken skala.
{”AI er kun så magtfuld som de underliggende data der er brugt som brændstof i de underliggende algoritmer…”. ” Data vil blive en ny form for ammunition i æraen for AI-krigsførelse…” [AI is only as powerful as the underlying data used to fuel the underlying algorithms. Data will become a new form of ammunition in the era of AI warfare”] (8m 30s), War, AI and the New Global Arms Race | Alexandr Wang | TED, YT, 10. jul. 2023}
AI i oprøreres hænder: Nøgleanvendelser
- Organisering og kommunikation
- Sikkerhed og skjult koordination: AI kan kryptere kommunikation, generere falske “dækidentiteter” eller analysere regeringsovervågningsmønstre for at undgå opdagelse.
- Decentraliseret ledelse: AI-platforme kan automatisere opgaver (fx ressourceallokering) og skabe modstandsnetværk uden en central leder, hvilket gør oprør mere modstandsdygtige over for infiltration.
- Cyberangreb og sabotage
- Automatiserede hackerangreb: AI kan udnytte sårbarheder i statsinfrastruktur (elnet, sundhedssystemer) eller sprede malware via social engineering.
- Digitale sværme: Autonome bots kan overvælde regeringsservere med trafik (DDoS-angreb) eller sprede desinformation for at underminere tilliden til myndighederne.
- Psykologisk krigsførelse
- Deepfakes og propaganda: AI-genererede videoer/audio kan skabe falske narrativer, manipulere valg eller forstærke splittelse i befolkningen.
- Sociale medier som våben: Algoritmer kan målrette modsatrettede budskaber til specifikke demografiske grupper for at eskalere uro.
- Fysiske angreb med lav teknologisk barrier
- Billige dronesværme: Autonome, 3D-printede droner kan bruges til overvågning eller angreb mod militære mål.
- AI-støttet guerillataktik: Machine learning kan optimere angrebstidspunkter eller flygtruter baseret på historiske data om regeringens responsmønstre.
Hvorfor AI ikke er en magisk løsning
- Menneskelig kapacitet som flaskehals: Oprør kræver lokal støtte, ideologisk overbevisning og praktisk infrastruktur – noget AI ikke kan skabe alene.
- Regeringers overlegne ressourcer: Stater har ofte adgang til mere avanceret AI og kan kombinere den med traditionel magt (fx militær eller økonomisk isolation).
- Uforudsigelighed: AI-modeller kan fejlfortolke data eller blive manipuleret (fx via “adversarial attacks”), hvilket sætter oprørsgrupper i risiko.
Ethiske og strategiske risici
- Eskalering af vold: Autonome systemer kan handle uden menneskelig empati og forværre civile tab, hvilket legitimerer hårde regeringsmodsvar.
- Global spredning af konflikter: AI-værktøjer kan deles på dark web eller støttes af rivaliserende stater, hvilket gør lokale oprør til proxykrige.
- Tab af kontrol: Rebelgrupper risikerer, at deres egne AI-systemer bliver hackede eller vender sig mod dem (fx gennem bias i træningsdata).
Fremtidens scenarier
- “DIY”-oprør med open-source AI
- Teknologi som ChatGPT eller Stable Diffusion kan tilpasses til at skabe desinformation eller planlægning af angreb uden dyre ressourcer.
- Neuroteknologisk modstand
- Brug af AI til at dechifrere hjerneaktiviteter og identificere “illoyale” soldater i regeringsstyrker.
- Autonome undergrundsnetværk
- Blockchain kombineret med AI kan skabe selvkørende, censurresistente kommunikationsplatforme.
Konklusion: En ny æra af asymmetrisk krigsføring
AI gør oprør mere komplekse, men ikke nødvendigvis mere succesrige. Teknologien skaber en paradoks:
- Mulighed: Små grupper kan udfordre stater på en hidtil uset måde.
- Fare: Uden klar etisk ramme risikerer AI at forvandle oprør i kaotiske, uberegnelige konflikter med massive menneskelige omkostninger.
Internationale organisationer og civilsamfund må tage stilling til spørgsmål som:
- Hvordan reguleres AI-værktøjer, der sælges på det sorte marked?
- Hvem bærer ansvaret for AI’s handlinger i en konfliktzone?
- Kan AI også bruges til at de-eskalere eller forhandle fred?
AI er ikke den første teknologi, der revolutionerer krigsførelse – men det er måske den første, der gør det demokratisk tilgængelig. Dette kræver en global samtale, der ikke kun fokuserer på staters brug af AI, men også på, hvordan den formår magtbalancen mellem folk og magt.