Indlysende er det, når den, der udsættes for “Happy Slapping” eller den, der kender nogen, der har været udsat for kriminalitetsformen, overvejer at begå selvtægt mod voldsforbryderne. Dvs. mod udøverne af “Happy Slapping”. Og erkendes må det da, at den, der beskæftiger sig med selvtægt over for udøverne af “Happy Slapping”, fortjener omgivelsernes dybeste respekt og agtelse.

Temmelig mange ønsker endvidere at dræbe den, der udøver “Happy Slapping”. Ønsket herom fremkalder rosværdig veneration fra omgivelserne. Hvilket ikke kan undre. For et sådant ønske må siges at være både letforståeligt, naturligt og i god overensstemmelse med sund fornuft. Også selv om dødsstraf ifølge sagens natur må siges at være en langt for mild straf til den, der udøver “Happy Slapping”.

Men beklageligvis er det i dagens Danmark forbudt at udøve selvtægt (men der er jo så meget der er for-budt). Hermed udskiller Danmark sig på negativ vis fra en lang række andre moderne samfund.

Lovgivningen i mange lande tilskynder ivrigt våbenbrug mod kriminelle. Med våben, der frit kan erhverves og bæres af landets medborgere. Det vil være ønskeligt med en modifikation af dansk lov. Hvorigennem vi nærmer os de pågældende landes mere tidssvarende retsstandard.

Og ikke alene ønskeligt. Vil vi ikke løbe risikoen for, at Danmark ender som et retspolitisk stenaldersamfund, må vi foretage en revision af lovgivningen. Sådan at lovlydige borgere også her i landet får mulighed for, med våben i hånd, personligt at stille kriminelle til regnskab.

 

Så: slap happy slapperne – og gør det lovligt!

 

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, 17. marts 2006

 

 

Karsten Holt Larsen – Happy Slapping legitimerer selvtægt – 17. marts 2006