En gammel dørmands brogede erindringer
Af Per Bührmann
På et møde i Den Danske Forening kom vi
til at snakke om mit gamle arbejde som
dørmand – eller kontrollant eller udsmider.
Jeg kunne nogle sjove historier. Men da
jeg kom til dengang, jeg sluttede i 2003,
og om, hvordan tingene havde udviklet
sig, foreslog formanden, at jeg skrev en artikel
om mit syn på sagen. Jeg spurgte, om
han nu troede, det kunne intressere nogen?
Det mente han bestemt – så nuvel.
Jeg startede i 1993 som vagt eller udsmider
i noget, der hed SR vagt, og at arbejde
på Boogi Bar (bag Berlingeren) og på
Laurits Betjent ved Christiansborg. På det
tidspunkt var der nogen respekt om vores
arbejde – og der var langt mellem nydanskerne,
et problem, jeg senere skal vende
tilbage til. Vores firma fik så vagten på Fidusen
på Amager, hvor jeg stødte på bodybuildere,
der var på stoffer, sprut og stereoider
– en grim cocktail, som for de fleste
på sigt ødelægger deres liv derved, at
de bliver fyret på deres arbejde, kommer i
fængsel for vold, og roder sig ind i det kriminelle
miljø på grund af salg af stoffer
med gæld til følge.
De optræder ved at tage i byen for at slås
med folk, ikke nogle som har gjort noget.
Bare folk, der kommer forbi. Det synes de
er sjovt (det gør politiet og straffeloven ikke),
og med de papirer sidder de så fast i
miljøet.
Straffen, som de idømmes, griner de ad.
Først senere finder de ud af, at det er anmærkningerne
på straffeattesten, der er
den virkelige straf. Det er interessant at
tænke på, hvordan vores straffesystem er
skruet sammen.
Senere kom jeg på Aksels Dansebar (i
bunden af Scala) og så til Roskilde på Ritz
(nu skriver vi 1995), og det var her, vi så
småt begyndte at få problemer med
“nydanskerne”, også kaldet anden- og
tredje-generations indvandrere – her efter
- G.
De kom i flokke på 8-15 stykker. De drak
ingenting men sad i et hjørne og lurede.
En konflikt kunne typisk starte således: En
- G går hen til en dame og spørger, om de
skal danse? Nej tak, siger hun! Derefter er
hun “racist”, “luder”, “danskersvin”, o. s.
- Nu blander dem, hun er sammen med,
sig typisk: Hendes fyr eller en veninde.
De beder 2. G’eren om at gå sin vej, men
det vil han ikke. I stedet slår hans venner
nu ring om de 2-3 personer og starter et
håndgemæng eller truer med, at det vanker,
når de er udenfor. Jeg har haft personer,
der har siddet og ventet på lukketid
med skræk, og så måtte eskorteres ud ad
bagdøren af os eller hjælpes væk af politiet.
Hvis en dørmand så belært af sine erfaringer
ikke vil have 2. G’er ind – måske efter
ordre fra bestyreren – så bliver politiet
tilkaldt, og en sag om overtrædelse af §
266 b starter. Men det er ikke nok: De står
så udenfor hele natten og provokerer alt og
alle. Når så politiet kommer, er de væk i
10 minutter og så tilbage. Det, der sker, er,
at danskerne begynder at gå andre steder
hen. Ejeren kan så leve med, at der kun er
små piger på 15-16 år og 2. Ger – og kan
så dreje nøglen om efter et år.
En ny trend er det også, hvis du får f. eks.
denne besked: Du kan ikke komme ind
her, eller du kan ikke købe mere at drikke
i dag – ja så skal afgørelsen ankes til bestyreren,
politiet, justitsministeren, Ekstra
Bladet, dronningen. Ja, alle der gider høre
på dig. Også dem, der ikke gider høre på
dig …
Efter mordet på Rashid Laval i Horsens
fik vi skudsikre veste og andet udstyr, og
tonen blev skærpet. Jeg mener, at det er de
små straffe, 2. Gerne får, der blåstempler
deres opførsel.
Som afslutning vil jeg sige, at det var
blevet for farligt, da jeg sluttede i 2003:
Du var nødt til at have beskyttet adresse,
hemmeligt telefonnummer, køre en omvej
på vej hjem eller følges med din kollega
ud til bilen, da det ellers kunne gå rigtig
galt. Og det var lønnen ikke til. En almindelig
dørmand fik typisk mellem 120-150
- i timen, og da jeg så var blevet 43 år og
havde små børn – ja så besluttede jeg og
konen, at den tid nok var forbi.
Ja dette er så min lille historie. Om den
er interessant for andre end mig og formanden
– det må tiden vise.
Du, kære læser, ønskes et godt nytår.
(Nedenfor er billedtekst til et billede der er i den originale artikel.)
I diskotekernes og værtshusenes muntre
aften- og natteliv er det ikke mere helt så-
dan, som det førhen har været. “2. G’erne”
– eller de “halvanden-sproglige, som nogle
danskere kalder dem – gør livet voldeligt,
surt og ubehageligt for almindelige unge
danskere, der “bare” går ud for at more
sig på en friaften. Diskotekskulturen er
slet ikke mere som her på billedet – det er
et amerikansk frimærke, der mindes filmen
“Saturday Night Fever” fra 1977 – her
med en ganske ung John Travolta i hovedrollen.
Bührmann, Per: En gammel dørmands brogede erindringer 2005:1 s.13, DANSKEREN – NR. 1 – FEBRUAR 2005 13
Seneste kommentarer