Flemming Balvig genvinder sin magt, ære og værdighed i journalistiske kredse

 

Efter sine hæderkronede dage som chefideolog for den socialdemokratiske justitsminister Frank Jensens vanvittige retspolitik i tiden før folketingsvalget 2001 genvinder Flemming Balvig nu sin magt i medierne. Frank Jensens ulykkelige retspolitik førte direkte til Socialdemokratiets og det kulturradikale Danmarks valgnederlag i 2001. Men i dagens medier [i dag onsdag den 29. november 2006], heriblandt Danmarks Radio, gengives Flemming Balvigs retspolitiske påstande igen ukritisk.

 

Flemming Balvig er kendt, og berygtet, for sin tvivlsomme omgang med retspolitiske data. Og det er derfor betænkeligt, at medierne gengiver ham ukritisk for hans personlige ønsker om milde straffe til kriminelle. Flemming Balvigs data er, denne gang, igen hentet fra data fremstillet af kendte politisk korrekte kredse. Medindbefattet det velbekendte venstredrejede og politisk korrekte organ “Advokatrådet”. Flemming Balvigs omgang med retspolitiske data har ofte været kritiseret af analytikere og i medierne*.

 

Med venlige hilsner

Karsten Holt Larsen, 29. november 2006

 

 

* Massevoldtægtens mørketal

 

Af Karsten Holt Larsen, 8. november 2001

 

Med udgangspunkt i artiklen -Kriminalitet: Danmark er tryggest – fra Jyllands-Posten den 13. juni 2001, 1. sektion side 4, vil vi nu se nærmere på mediernes formidling af statistik vedrørende antallet af massevoldtægter i Danmark. Artiklens statistik stammer fra ICVS – og Flemming Balvig står for den danske del af undersøgelsen. Med udgangspunkt i denne artikel vil vi derfor se på mediernes formidling af tal på området.

 

Først kan vi konstatere, at der i artiklen opnås en beroligende effekt – ved at tallene pakkes ind i et beroligende sprog. En effekt der imidlertid ikke holder til en nærmere granskning af talmaterialet. Ifølge undersøgelsen har 14 ud af 1500 kvinder været udsat for voldtægt, og ud af disse har 7% ifølge artiklen været udsat for massevoldtægt. Alt sammen ifølge artiklen ikke noget at være bekymret for.

 

Lad os imidlertid oversætte artiklens neutrale og beroligende procenttal til nominelle værdier. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af kvinder i Danmark i alt pr. 1. januar 2001: 2.704.893 kvinder (Statistikbanken – http://www.statistikbanken.dk ).

 

Vi kan nu, ved simpel hovedregning, beregne det nominelle antal danske kvinder, der har været udsat for voldtægt: (2.704.893 / 1500 * 14) = 25.245,668.

 

Det vil sige, at mindst 25.245 danske kvinder pr. 1. januar 2001 har været udsat for voldtægt.

 

Ud af disse 25.245 kvinder har 7% været udsat for massevoldtægt = (25.245 / 100 * 7) = 1767,15 kvinder.

 

Det vil sige, at mindst 1767 danske kvinder pr. 1. januar 2001 har været udsat for massevoldtægt.

 

Tallet er helt igennem bygget på den officielle analyses egne tal og forudsætninger, som de helt ukritisk er gengivet i Jyllands-Posten. Hvor den i øvrigt er lanceret som et udtryk for, at Danmark er et trygt land.

 

Ifølge Flemming Balvig rummer undersøgelsen ingen mørketal. Hvilket dog må undre enhver, der har bare et nogenlunde kendskab til Flemming Balvigs arbejdsmetoder. Således vil det være noget ganske nyt, hvis Flemming Balvig overhovedet ikke har skjult nogle tal i sin statistik. Alt taler derimod for, at virkelighedens tal er langt større.

 

Det eneste, der således kritiseres i artiklen, er befolkningens utryghed i forbindelse med kriminalitet. Den er ifølge artiklen helt ubegrundet. Selvom ca. 25% af befolkningen har været udsat for kriminalitet. Flemming Balvig får helt ukritisk spalteplads til at udtale: – Det er heldigvis meget værre i Holland – .

 

Med andre ord anmodes vi som danske statsborgere af Jyllands-Posten v/Flemming Balvig om at affinde os med den overvældende kriminalitet i Danmark ved at glæde os over, at mange flere mennesker udsættes for grov kriminalitet i Holland end i Danmark.

 

Artiklen må alt i alt siges at være et eksempel på, hvorledes befolkningen lulles i søvn med beroligende sprogbrug – samtidig med, at tusindevis af danske kvinder og børn udsættes for grov vold, massevoldtægt og mishandling af enhver art.

 

Et lyspunkt i artiklen er dog Flemming Balvigs indrømmelse af unøjagtigheden i de officielle tal, der normalt henvises til. I det, han på sine egne vegne lader artiklens officielle forfatter, Jesper Stein Larsen, udtale: – her er undersøgelsens resultater faktisk mere pålidelige end de anmeldelsesstatistikker, man normalt bruger – dvs. ICVS-undersøgelsen er mere nøjagtig end tallene i de danske anmeldelsesstatistikker.

 

Denne artikel bygger på data fra www.MASSEVOLDTAEGT.DK

 

Karsten Holt Larsen – Massevoldtægtens mørketal –  – 8. november 2001

 

 

* Retspolitiske udfordringer

 

Af Karsten Holt Larsen, 25. november 2001

 

Kære Anders Rytsel

 

Tak for VU’s og Venstres støtte til voldsofrene. www.MASSEVOLDTAEGT.DK tager helt klart parti for voldsofrene. Ingen tvivl om det. Det er glædeligt, at Anders Fogh Rasmussen ser det som en central opgave at forbedre retssikkerheden for almindelige mennesker.

 

Det er også hårdt tiltrængt med stramninger. I flere tilfælde har domme for grov vold nået et grotesk lavt niveau. For bare at tage to eksempler: I 1999 overfaldt en gruppe drenge en lille pige på Vejle banegård og udsatte hende for groft misbrug. Voldsforbryderne fik ikke nogen reel straf i byretten, hvorefter sagen blev anket. Her bliver straffen “skærpet” til, at en af drengene fik 5 dagbøger à 100 kr. I Hjørring misbrugte en bande gennem måneder og år, op til 1995, to småpiger. Den eneste reelle straf for forbrydelsen var nogle få timers samfundstjeneste til en af drengene.

 

Spørgsmålet bliver nu, om simple stramninger af retsreglerne kan hvile i sig selv. Meget tyder på, at det ikke forholder sig således. For ikke så mange år siden var reglerne betydeligt strammere end i dag – også meget strammere end nogen af de forslag, vi ser fremsat i dag. Men domstolene nægtede konsekvent at efterkomme lovens krav. Der var også minimumsstraffe. Men så frikendte domstolene hellere voldsforbryderne.

 

Folketinget kunne dengang ikke beskytte befolkningen mod domstolene. Og måtte således, for ikke at blive til grin over for domstolene, sænke straffene betydeligt. Det blev begyndelsen til den retspolitiske glidebane, hvor domstolene har set sig mere og mere frit stillet til at lade voldsforbrydere slippe meget let og gerne uden straf for forbrydelserne.

 

Ud over selve de retslige paragraffer, som voldsmændene er sigtet efter, findes der et sæt af regler som muliggør lempelse eller fritagelse for straf. I dag tolker domstolene disse regler meget frit. Og kan næsten i alle tilfælde, heri, finde en undskyldning for at lade voldsforbryderen gå. Hvis ikke disse regler ændres, vil ethvert forsøg på at hæve straffen via skærpede straffe for de pågældende forbrydelser næsten med sikkerhed falde til jorden.

 

Bortset fra det rent juridiske aspekt findes der også et politisk. Det er vanskeligt at tolke de meget milde domme som andet end helt uacceptable for samfundet. Men det må også være et udtryk for, at domstolene opfatter denne type forbrydelser helt anderledes end den almindelige befolkning. I det lys kan det blive vanskeligt at komme uden om argumentet med at 68’erne har sat sig tungt på retsvæsnet og i dommersæderne. Det må der gøres noget ved, ellers kan det blive vanskeligt at gennemføre retspolitiske stramninger.

 

Også forskningsmiljøet omkring kriminalforskningen herhjemme må reformeres. Vi kender alle eksempler med Flemming Balvig, hvor han jonglerer med tallene og helt imod enhver faktisk kendsgerning kan påvise fiktive fald i kriminaliteten. Eller næsten værre endnu: Britta Kyvsgaard, såkaldt “specialkonsulent” i Justitsministeriet. Snarere end videnskab har hendes analyser kunnet betragtes som spindoktoraktivitet, der skulle dække over Frank Jensens fallit som justitsminister.

 

Slapheden har også bredt sig til politiet. Under den meget sigende titel: “I bund og grund er jeg doven” udtaler politidirektør Hanne Bech Hansen til “Ud & Se”, juli 2001: “Den sociale forståelse, som jeg fik gennem min far – som var oplagt socialdemokrat … har jeg stadigvæk … Den der forargelse, som nogen lægger for dagen over f.eks. utilpassede unge, kan jeg ikke deltage i.” – Det er ikke så sært, at kriminaliteten har fået lov at florere de seneste år.

 

Hvis ikke Frank Jensen var faldet helt igennem som justitsminister, ville mange menneskeskæbner og ødelagte liv allerede være blevet sparet på nuværende tidspunkt. Nu må vi alle yde et bidrag til, at tingene bliver bedre fremover.

 

Der er således mangfoldige opgaver at tage fat på i det retspolitiske område. Og vi er mange, der håber på væsentlige forbedringer i retstilstanden i de kommende år.

 

Denne artikel bygger på data fra Massevoldtægt.dk

 

Karsten Holt Larsen – Retspolitiske udfordringer – 25. november 2001

 

* Infomedia.dk indeholder flere artikler der er kritiske overfor Flemming Balvigs omgang med data.

 

 

Karsten Holt Larsen – Flemming Balvig genvinder sin magt, ære og værdighed i journalistiske kredse – MedieDebat.DK – i dag onsdag den 29. november 2006